Lammeculotter
Lammeculotterne kan serveres med lækre rosmarin kartofler og tomatsalat.
Tilberedning:
Krydr kødet med salt, peber, 1 fed knust hvidløg og 1 kvist rosmarin eller køb slagterens færdigmarinerede culotter med rosmarin og hvidløg. Kødet steges i en kuglegrill ved indirekte varme. Dvs. at briketterne skal ligge i siderne i grillen og en drypbakke under kødet. Culotterne steges til de er sprøde - spørg slagteren om den aktuelle stegetid til dine culotter, men regn med ca. 20-30 min. Lad kødet hvile i ca. 10 min. efter stegning.
Halver kartoflerne og læg dem i et ovnfast fad sammen med knust hvidløg, rosmarin og citronskal. Krydr med salt og peber og dryp med olivenolie.
Skær 250 g. mozzarella og 4 tomater i skiver. Anret det på et fad eller en tallerken. Rør en dressing af 1 spsk olivenolie, 1 spsk rød balsamico eddike samt salt og peber. Hæld det udover. Pynt med friske blade basilikum.
Ved servering:
Skær kødet i skiver på tværs af kødtrådene. Drys kartoflerne med oliven og hakket persille.


